Om SL Biler
Hos SL Biler i Skærbæk behandler vi kunderne som vi gerne selv vil behandles – og vi kan lide at blive behandlet godt.
SL Biler har eksisteret siden 1998, hvor virksomheden blev stiftet af Steen Lund, som både er at finde i salgsafdelingen og på værkstedet i dag. Virksomheden havde ved opstart beliggenhed på Landevejen 28 i Skærbæk. I 2006 blev lokalerne for små, og SL Biler flyttede lidt længere ned af vejen til Landevejen 13, hvor forretningen ligger i dag.
Steen er uddannet mekaniker, og når der er en ledig stund i salgsafdelingen, giver han en hånd med på værkstedet, hvor han også har en mekaniker ansat. Mekanikeren hos SL Biler har været ansat siden 2001, og er grundet sine kompetencer og sin personlighed utrolig vellidt i Skærbæk og omegn. Vi behandler vores kunder som vi gerne selv vil behandles – og vi vil gerne behandles godt.
Hos SL Biler har vi altid et bredt udvalg af brugte biler, og derudover har vi også enkelte specialbiler samt motorcykler til salg.